Sundhedspolitik



KDU ønsker et sundhedsvæsen som tager hensyn til det enkelte individ og tager hånd om menneskeværdet, inden for bæredygtige rammer. KDU ønsker et sundhedsvæsen som er tilpasset den enkeltes behov, både gennem lokalitet og tilbud. Det skal ikke være den enkeltes bopæl eller økonomi der skal afgøre hvilken sundhedstilbud man får.


Udviklingen og forskningen indenfor dagens bio- og genteknologi giver os store muligheder og udfordringer. KDU ønsker en kontinuerlig debat om de etiske dilemmaer som følger denne udvikling. Det er vigtigt at være på forkant med udviklingen også når det gælder de etiske spørgsmål.


Behandlingstilbud der drives af organisationer eller private aktører er et vigtigt supplement til det offentlige sundhedssystem. KDU mener det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem det offentlige og det private, så den enkelte patient kan nyde godt af behandling og kompetencer fra begge parter.


KDU ønsker at satse mere på forebyggelse og folkeoplysning, specielt rettet mod børn og unge. Mange unge oplever et forventningspres med urealistiske krav til præstationer på alle plan. KDU mener skolesundhedstjenesten må udvides og forbedres for at imødegå dagens elevers behov. Tjenesten skal fungere som et forebyggende og let tilgængeligt tilbud for alle elever, uanset hvor i landet man bor. Ved at psykiske udfordringer opdages på et tidligt tidspunkt kan eleverne få hurtig opfølgning af eksterne sundhedstilbud og hjælp på et tidligt tidspunkt.

KDU VIL:

• Opretholde medicinske og kirurgiske akutberedskaber i hele landet for at sikre alle en nærhedsgaranti til nødvendig sundhedstjeneste.

• At finansiering af behandlinger på sygehuse i større grad afspejle faktiske udgifter og tid sygehusene bruger.

• Bygge flere lægehuse hvor man kan samle flere funktioner i primærsektoren for at samarbejde bedre mellem praktiserende læger, psykologer og fysioterapeuter.

• Bevillige ekstra ressourcer i hjemmepleje- og sygehussektoren for at sikre kapacitet til sammenhængende behandlingsforløb.

• At alle som er egnet skal kunne give blod, uafhængig af seksuel orientering. • Indføre et donormærke på kørekortet til de som ønsker det.

• Vurdere indførsel af et omvendt system for organdonation, hvor de som ikke ønsker at være organdoner, aktivt må vælge dette.

• Presse lægemiddelindustrien for at få prisniveauet ned på livsvigtig medicin.

• Styrke ydelser for psykisk sundhed og reducere ventetiden for behandling.

• Sikre at primær- og specialistsundhedstjenester har adgang til moderne medicinteknisk udstyr.

• Fjerne moms på frugt og grønt.

• Give unge med psykiske lidelser umiddelbar ret til kvalificeret psykologhjælp

• At læreruddannelsen skal indeholde grundlæggende oplæring om psykiske lidelser.

• At skolesundhedstjenesten skal have let adgang til at henvise til relevant sundhedspersonale.

• At der skal være en fuldtids sundhedsplejerskestilling per 300. elev i folkeskolen, 400. elev på ungdomsuddannelserne og 500. På videregående uddannelser.

• At hovedansvaret for seksualundervisningen skal ligge hos skolen, men at skolen selv kan bestemme og bruge uafhængige aktører i gennemførelsen. Det må i alle tilfælde sikres at læreplanmålene bliver overholdt.

• Etik, følelsesmæssige forhold, konsekvenser, personlige grænsesætning og respekt skal være en vigtig del af seksualundervisningen.

• At der må være undervisning og information om psykisk sundhed i skolen.

• At personer med psykiske udfordringer skal have hurtig behandling, og at der ikke skal være ventetid for personer under 23 år.

• Sætte flere ressourcer ind for at forenkle overgangen fra børne- og ungdomspsykiatrien til den ordinære psykiatri. Det bør efter eget ønske være muligt at forblive i børne- ungdomspsykiatrien frem til fyldte 20. År

• At behandlede patienter må få en god opfyldning for at hindre tilbagefald.

• At der udarbejdes en national, helhedsplan for forebyggende psykisk sundhedsarbejde.

• Styrke behandlingstilbuddet for ældre mennesker med psykiske lidelser. • Styrke praktiserende lægers mulighed for samtale om psykiske problemer ved helbredsundersøgelse.

• Forbedre situationen og behandlingstilbuddet for mennesker med udviklingshæmning.

• Gøre det muligt at flere sygeplejersker kan efteruddannes i psykisk sundhed.

• Oprette flere studiepladser for psykologer, psykiatere og psykiatrisygeplejersker og øge andelen i kommunerne.