Kirkepolitik

Kirken skal frigøres fra statslig indblanding og dermed have frihed til at være kirke frem for statslig institution. Samtidig vil det sikre, at medlemmerne får større indflydelse på deres egen kirke og mulighed for selv at bestemme, hvordan de ønsker kirkens teologiske grundlag fortolket i praksis. Kirken skal gives de bedste betingelser for at være en levende kirke, hvor lutherske kristne i Danmark kan praktisere deres tro på deres egne betingelser. Det vil skabe større ejerskabsfornemmelse, og medlemmerne vil i højere grad tage ansvar for kirkens liv. Dermed vil engagementet også stige og den lutherske kirke i Danmark har mulighed for at blomstre op som følge af adskillelsen.

Kirken skal som udgangspunkt fortsat have de samme beføjelser hvad angår kirkelige handlinger fx dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

Der skal ved adskillelsen af kirke og stat nedsættes et overgangsråd bestående af medlemmer af folkekirken og repræsentanter fra de kristne kirkelige foreninger i Danmark med tilknytning til folkekirken. Rådet skal tage stilling til en ny strukturering og fordeling af folkekirkens nuværende opgaver. Rådet må ikke træffe afgørelser om kirkens indre anliggender.

Der skal foregå en generel vurdering af, hvilke af de nuværende kirkebygninger, der skal bevares som en del af den danske kulturarv. Resten af bygningerne skal sættes til salg. De nye menigheder skal have forkøbsret til de nuværende kirkebygninger evt. gennem en afdragsordning.

KDU VIL:

• Adskille kirke og stat, for at beskytte den lutherske kirke.

• Have nedsat et overgangsråd til administration af kirkens opgaver og ejendom. • Adskille konfirmandundervisningen fra grundskolen.

• Have gennemført gennemgang af kirker til sikre af kulturarv.

• Oprette lovsikret rettighed for kirkens medlemmer, der giver mulighed for at holde fri på kristne helligdage. Det er derefter op til den enkelte arbejdsplads og gældende overenskomst at afgøre, om det er medarbejderen eller arbejdsgiveren, der skal betale fridagene.

• At gravpladserne skal forblive offentlige, så alle fortsat har mulighed for at blive begravet, hvor de ønsker. Dermed er det kun den kirkelige handling forud for selv begravelsen, der adskiller sig ift. om man er medlem af kirken eller ej.