Kristendemokrati

Kristendemokratisk Ungdom bygger sin politik på den kristendemokratiske
ideologi. Denne ideologi bygger på et sæt grundlæggende værdier og principper
som sammen angiver hvordan et godt samfund for alle kan bygges op og
organiseres. Ideologiens værdigrundlag bygger på den kristne kulturarv og
grundlæggende menneskerettigheder. Værdigrundlaget er forankret i det
kristne livs- og menneskesyn, næstekærlighed, personalismen, naturretten, civilsamfundet,
forvaltningstanken og subsidiaritetsprincippet. Ud fra de kristendemokratiske
grundværdier og grundprincipper skabes en god og sammenhængende
politik for hele samfundet.


Kristendemokratisk Ungdom placerer sig i centrum af dansk politik. Kristendemokratiet
lægger vægt på personers frihed og rettigheder. Samtidig anerkender
vi de mange små og store fællesskaber som afgørende for at skabe et
godt samfund. Individets frihed må aldrig blive så stor at den får anledning til
at krænke andres frihed. Kristendemokratiet forudsætter for individuelt ansvar
i fællesskabet.

"Kristendemokratisk politik skaber et retfærdigt og bæredygtigt samfund gennem ansvar, værdighed og fællesskab."

Det kristne livs- og menneskesyn


Det kristne livs- og menneskesyn forpligter os til en ubetinget omsorg for det enkelte menneske. Hvert enkelt menneske har uendelig værdi. Vi er forpligtet til at se menneskets behov ud fra at alle er udstyret forskelligt; både psykisk, fysisk, socialt og økonomisk. Menneskets uendelige værdi indebærer at menneskers mangfoldighed er en berigelse, og skal ikke ses på som en byrde for samfundet.

Forvaltningstanken


Vi er sat til at forvalte de menneskelige, miljømæssige og materielle ressourcer vi har til rådighed på en ansvarlig og bæredygtigmåde, og skal tage hensyn til miljøet i vores forvaltning. Dette indebærer en bevidst ideologisk politik som
ivaretager vores generation, såvel som de næste generationers livsgrundlag. I tillæg har vi ansvar for at fordelesamfundets goder og byrder retfærdigt.

Næstekærlighedstanken


Næstekærlighedstanken indebærer gensidigt ligeværd, omsorg, respekt og tolerance mennesker imellem. Det kristne menneskesyn forpligtiger os til en radikal og grænseløs solidaritet. Princippet som ligger retningslinjer for hvordan vi møder vore medmennesker. En politik som bygger på dette princip, søger at finde løsninger baseret på det enkelte menneskes behov.

Frihed, Retfærdighed og Demokrati


Det danske samfund skal fortsat have fokus på frihed, retfærdighed og demokrati bygget på folkesuverænitetsprincippet. Det er derfor helt afgørende at vi fastholder grundlæggende friheder som ytringsfrihed, religions- og trosfrihedsamt pressefrihed.

Subsidiaritetsprincippet


Politiske beslutninger bør altid træffes på lavest hensigtsmæssige mulige niveau. Dette er med til at skabe et levende lokaldemokrati som er i stand til at engagere og motivere borgerne.