Beskæftigelse og arbejdsliv

Arbejdslivet er en af samfundets vigtige sociale området og skaber grundlag for
velfærd og udvikling. Erhvervslivet er den bærende bjælke i velfærdssamfundet,
den er en nøglefaktor i opretholdelsen af det det sociale sikkerhedsnet. KDU ønsker at tænke nyt indenfor erhvervslivet og det danske sikkerhedssystem. Et godt sikkerhedssystem skal hjælpe dem som trænger til det, men ikke som et alternativ til arbejde. KDU ønsker derfor at reformere dagens ordninger til i større grad at stimulere til og hjælpe mennesker ud i arbejdslivet. Arbejdsmiljøloven danner grundlag for et godt og inkluderende arbejdsliv, men KDU mener der må laves enkelte ændringer som sørger for større fleksibilitet tilpasset
den enkeltes behov. KDU mener alle ændringer må evalueres grundigt med henblik på at ændringer, som leder til svækkelse af arbejdstagerens position, undgås.

KDU støtter op om den grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Derfor skal der i Danmark være frihed til at vælge den fagforening, man ønsker. Det skal både fra politikere og arbejdspladser bekæmpes, når medarbejdere diskrimineres ud fra deres fagforeningsvalg. Derudover skal arbejdsgiverne have frihed til at tegne overenskomst med hvilken fagforening, de vil. Dog skal alle arbejdspladser have en overenskomst, så alle arbejdstagere er sikret basale rettigheder.

KDU går ind for en styrkelse af dialogen på arbejdsmarkedet. Der skal skabes større mulighed for medarbejderne til at være repræsenteret i arbejdspladsens besluttende organer, og generelt skabes bedre dialog mellem arbejdsgivernes foreninger og arbejdstagernes foreninger. KDU er overbevist om, at en øget dialog på arbejdspladserne skaber større respekt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvormed eventuelle konflikter på arbejdspladsen forebygges.

Strejke og lockout er desperate løsninger, der tages i brug, når konfliktens parter har givet op på dialogen. Derfor skal staten kun træde til i de tilfælde, hvor konflikten er gået i hårdknude og dialogen umuliggjort og derved gå ind at mægle mellem parterne før en strejke eller lockout vil opstå. Staten skal være mægler og derfor ikke tage parti for nogle parter i konflikten.

Udenlandsk arbejdskraft skal hilses velkommen på det danske arbejdsmarked, da det skaber interaktion med andre lande og integration med andre kulturer og traditioner. Dog er det vigtigt at sikre, at også de udenlandske arbejdere sikres minimumsrettigheder for sikkerhed og løn på arbejdspladsen. Dermed skaber de heller ingen risiko for de danske arbejdere, men indgår i stedet i en fri konkurrence.

I Danmark er vi stolte af vores fleksible arbejdsmarked, hvor medarbejdere har frihed til at skifte arbejdsplads og søge nye udfordringer. Sådan skal det blive ved med at være. Alle mennesker har noget at bidrage med, og langt de flestes evner kan i forskelligt omfang bruges på arbejdsmarkedet. Derfor skal virksomhederne i større grad gøre brug af forskellige jobordninger som bl.a. flexjob til
at give flere mennesker en mulighed for at arbejde. Det skaber vækst i samfundet og for virksomhederne selv.

Det er bedst for samfundet og det enkelte menneske, hvis det bliver på arbejdsmarkedet så længe som overhovedet muligt, for eksempel gennem flex- og seniorjob. Dog skal der gennem førtidspension være mulighed for at trække sig tilbage, hvis man grundet sygdom, fysisk/psykisk slitage eller familiemæssige forhold ikke kan holde til at arbejde længere. Det vigtigste er, at mennesker i Danmark har det godt og trives. At blive længe på arbejdsmarkedet er for de fleste vejen dertil.